Anbefalinger til placering af LAF kabinet

Et spørgsmål om at sikre personsikkerhed og produktsikkerhed

Et sikkerhedskabinet er kun så sikkert, som det bliver anvendt, og så sikkert som det er placeret i laboratoriet.

Mange faktorer er vigtige, hvis man skal opnå maksimal sikkerhed i arbejdet i et LAF kabinet.

  • Højde i lokalet
  • Ventilation
  • ”Trafik ”
  • Andet udstyr i umiddelbar nærhed
  • Anvendelse af kabinetter med certifikat, så man er sikker på, at kabinettet har de rette produktegenskaber.

Anbringelsen af kabinettet og dets placering i laboratoriet kan have mærkbar effekt på dets ydelse, da det kan påvirkes kraftigt af andet udstyr, så som vægge, borde, trafik i laboratoriet og naturligvis luftsystemer i rummet. Der forefindes relevante retningslinjer i f.eks. UK fra BS 5726:2005, som giver vejledende information om anbringelse af kabinetter. Hvis disse retningslinjer tages i betragtning og følges, vil det sikre, at kabinettet yder maksimal beskyttelse både for person og produkt. Et sikkerhedskabinet er kun så sikkert, som det bliver anvendt – og ligeledes kun så sikkert, som det er placeret i laboratoriet.

Højde i lokale
Højden af lokalet fra gulv til loft, hvor kabinettet skal anbringes, skal også tages i betragtning, især hvis kabinettet skal placeres på et hæve/sænke stativ frem for et stativ med fast højde. Det er essentielt nøjagtigt at opmåle det pågældende område og tage hensyn til eventuelle loftmonterede lamper eller andre installationer, som kan blive påvirket af installationen.

Hvis kabinetterne skal recirkulere udblæsningsluften til laboratoriet, bør der være et frihøjdeområde på ca. 20 cm over kabinettet. Dette sikrer, at udblæsningsluften ikke møder forhindringer, som kan påvirke luftflowmønstret i kabinettet, og det sikrer også uhindret adgang for service, herunder periodiske tests af afkastfiltret.

Hvis kabinetter skal installeres op mod en væg, anbefales det at efterlade en smule plads bag dem for ikke at forstyrre udblæsningsluften. En afstand på ca. 5 cm fra bagvæggen er ideel, særligt hvis kabinetterne er anbragt side om side, eller hvis andet udstyr såsom inkubatorer eller køleskabe er placeret tæt på.

I Danmark er kabinetter typisk tilsluttet ekstern ventilation, og derfor bør rumhøjden tilstræbes til ca. 270 cm for at imødekomme en optimal siddeposition ved kabinettet. Ved brug af hæve/sænke stativer anbefales det at placere kabinettet ca. 5 cm fra bagvæggen, og for at undgå klemrisiko bør der være mindst 2,5 cm afstand til nærmeste anden installation.

Ventilation og konditionering af luften
Når man designer en ny facilitet, må man være meget opmærksom på ikke bare kabinettets placering i forhold til omgivende trafik og udstyr, men også placering af indtag for aircondition og ventilatorer for udbl

Erstatningsluft
I Danmark er de fleste sikkerhedskabinetter tilsluttet med fast og tæt udsugning over kabinettets udblæsning. I disse tilfælde vil der være behov for at tilføre erstatningsluft til lokalet. Denne erstatningsluft tilføres via luftkanaler eller loftindblæsninger af forskellig udformning. Placering af disse skal overvejes nøje, da de kan lave flowet diffust og forårsage turbulens forbi kabinettets frontrude. Loftmonterede diffuser gitre skal ideelt set være justerbare, så de kan dirigere luften bort fra kabinetterne om nødvendigt. Almindelige “swirl” type diffusere bør aldrig anvendes, da de danner et højt niveau af turbulens, som kan have negativ indflydelse på sikkerhedskabinettets flow mønster. Det anbefales, at luft-hastigheder i lokalet skal holdes under 0,3 m/sek. Der er kun begrænset information til rådighed om, hvor langt kabinettet skal være fra luftindtag.

Trafik i laboratoriet
En vigtig forudsætning for at kabinettets ydelse er optimal er korrekt placering i forhold til trafik i området omkring kabinettet.

Test af installationen
Den sikreste metode er at udføre en røgtest for at visualisere luftflowet, eller at udføre en Kl-discus test ved installationen for at sikre at kabinettets flowmønster ikke forstyrres. Afstande på mindst 1,5 meter diagonalt fra AC aggregat skal betragtes som minimum, men selv det kan være for lidt, hvis luftflowet er kraftigt.

Kontakt vores produktspecialister hvis du vil vide mere