Kom 360 grader rundt om et LAF kabinet

Går du med overvejelser om at anskaffe et LAF-kabinet for første gang – eller ønsker du at udskifte et udtjent kabinet, så giver vi dig her nogle vigtige nedslagspunkter:

Det er ikke uden grund, at man også kalder et LAF-kabinet for et sikkerhedskabinet – for det er netop ønsket om at kunne arbejde sikkert med farlige prøver uden risiko, der gør, at man benytter kabinettet.

Søg rådgivning
God rådgivning er vigtigt, for det er ikke ligegyldigt, hvilket kabinet du vælger til opgaven: Antallet af filtre, størrelsen og ventilationen samt den rigtige placering, mulighed for kvalificeret service og godkendte certificeringer er parametre, der øger sikkerheden. Vi har et meget veludbygget showroom, hvor flere fabrikater af LAF-kabinetter vises – det er endda muligt at se, hvordan tilslutningen til ventilation skal gøres.

Projektledelse
Drejer det sig om flere kabinetter eller en hel ombygning af laboratoriet/renrummet, så bør man overveje professionel projektstyring – ikke fordi det øger sikkerheden ved LAF-arbejdet, men fordi det gør det problemfrit at få installeret et nyt LAF-kabinet i laboratoriet.

Uddannelse
Sikkerheden i et LAF-kabinet kan ikke sikres af teknik alene – det kræver også kvalificeret brug af det, så den adfærd man har i og omkring kabinettet, ikke sætter sikkerheden på spil. Et "LAF Kørekort"-kursus, hvor man lærer at arbejde korrekt i et LAF-kabinet – uanset hvilket fabrikat kabinet man har – kan man tage hos Holm & Halby. Kørekortet har stor anerkendelse på mange arbejdspladser og er på nogle virksomheder et krav for at kunne benytte et LAF-kabinet.

Husk certifikater
Omvendt kan korrekt adfærd ikke stå alene – der skal certificeret sikkerhed til i form af et certifikat, der bekræfter, at kabinettet lever op til gældende standarder. Det er ikke nok, at det er produceret i henhold til lovgivningen, det skal også have en uvildig myndighed til at bekræfte dette i form af et certifikat. 
Læs om certifikater her.

Service
Når et kabinet skal installeres – eller senere have eftersyn – er det vigtigt, at det bliver gjort af kvalificerede teknikere med kalibreret udstyr. Vi har  over hele landet et antal teknikere, der kun har fokus på LAF-service. De er alle uddannet hos vores leverandører og kender præcis det kabinet de står overfor. Det udstyr der bliver brugt, er kalibreret og har certifikat, så sporbarheden er altid i orden.

Fokus på energiforbruget 
Der findes flere populære kabinetter, som tilhører en ældre teknisk generation, men stadig bliver brugt i mange laboratorier, herunder det klassiske Holten Safe2010 1,2. Dette kabinet bruger mere end fem gange så meget energi som et tilsvarende nyt Mars 1200-kabinet. Dette skyldes blandt andet, at ventilatorerne i Mars-kabinettet er EC-ventilatorer, som er langt mere effektive end traditionelle AC-ventilatorer. Andre faktorer, såsom LED-lys indeni kabinettet og en PIR-sensor, der automatisk sætter kabinettet i "ECO-mode", hvis der ikke arbejdes inde i kabinettet, hjælper også med at reducere energiforbruget.
Du kan beregne energiforbrugert på Labogenes kabinetter her

Miljømæssige overvejelser:

  • Rigtig Levering: Korrekt levering og installation for at minimere spildtid og besvær
  • Bortskaffelse: Vi hjælper dig med den miljømæssige korrekte bortskaffelse af dit gamle kabinet - både så kabinettet kan indgå i den cirkulære produktcyklus og for at sikre at lovgivning bliver overholdt. 

Kontakt os
Hvis du gerne vil vide mere om det rigtige valg af dit næste LAF-kabinet, er du velkommen til at kontakte vores produktspecialister for en uforpligtende gennemgang af mulighederne med et 360 graders overblik og en gennemgang af mulighederne.

Kontakt vores produktspecialister hvis du vil vide mere