23.09.2024

VidensDage '24 - Et inspirerende arrangement med læring, netværk og godt humør

VidensDage '24 blev afholdt med stor succes fra den 17. til 19. september og tiltrak over hundrede engagerede gæster. Deltagerne havde mulighed for at fordybe sig i en række spændende workshops og seminarer, mens de nød god mad i vores Orangeri, og stemningen var høj hele vejen igennem. De fleste gik nok hjem med både ny viden og et smil på læben.

Årets program bød på flere nyheder, herunder en desinfektionsworkshop, et åbent hus for frysere og nye sessioner om rysteteknologi. Desuden gav psykolog, adfærdsekspert og radiovært Henrik Tingleff en fascinerende indledning om, hvorfor selv intelligente mennesker træffer dårlige beslutninger, hvilket satte tankerne i gang hos mange.

Seminarerne, der dækkede emner som frysetørring, LAF og stinkskabs kørekort, var som altid populære, og flere blev hurtigt udsolgt.

Tak for nogle gode dage - vi ser frem til at byde endnu flere velkomne til VidensDage '25.