Leasing på markedsvilkår
Mangler du penge til udstyr? Har du plads på for eksempel driftsbudgettet? Så kan vi hos Holm & Halby hjælpe dig. Vi tilbyder i dag leasingaftaler på markedsvilkår.
I dag er leasing en attraktiv måde at finansiere nyindkøb på. Der er formentlig ikke én virksomhed i Danmark, der ikke har en eller anden form for leaset udstyr stående, hvilket kan omfatte alt fra kopimaskiner og bilparker til procesudstyr. Leasing kan nemt udkonkurrere traditionelle banklån.
Hos Holm & Halby tjener vi ikke på leasing – vi er ikke et fordyrende mellemled, hvilket gør vores tilbud konkurrencedygtige. Vi strækker os længere for at hjælpe dig end det, der er normalt i leasingbranchen. Vi vil altid forsøge at finde en løsning, der passer til dine behov.
Hvorfor vælger man leasing?
Leasing kræver ingen udbetaling, og vi tilbyder op til 100% finansiering, hvilket betyder, at du ikke behøver at binde penge, der kunne anvendes bedre andre steder. Når du vælger leasing, frasiger du dig ikke retten til afskrivning. Tværtimod kan afskrivning på leasing være mere lønsomt for mange virksomheder end ved egenfinansiering.
Når du leaser, sikrer du også, at dit udstyr er fremtidssikret. Du kan holde dit udstyr opdateret uden ekstra omkostninger ved simpelthen at udnytte friværdien til nyinvesteringer.
Leasing fungerer samtidig som en forsikring mod uforudsete udgifter. Ydelsen fastsættes fra starten og forbliver fast i hele leasingperioden. Det kan ikke blive nemmere.
Derfor vælger du teknologifinansiering med Holm & Halby teknologisikring:
- Mulighed for udskiftning af udstyr uden øgede omkostninger
- Udstyr holdes opdateret
- Fast ydelse, eventuelt via driftsbudget
- Ingen uforudsete udgifter
- Enkel budgettering
Hvordan? Spørg efter et leasingtilbud! Vi beder dig om på forhånd at have taget stilling til, hvad du har plads til i dit budget, og over hvor mange år du ønsker at lease udstyret. På baggrund af dine oplysninger vil vi udarbejde et tilbud.