Pladefyldesystem eftersyn

Vi anbefaler, at dit Integra eller Systec pladefyldesystem som minimum efterses én gang om året.

Eftersyn
Antallet af eftersyn pr. år bør baseres på en vurdering af, hvor meget du benytter dit pladefyldesystem i hverdagen. Der kan være behov for hyppigere eftersyn.

Fordelene ved at få efterset dit pladefyldesystem inkluderer primært større driftssikkerhed i hverdagen. Du vil modtage en eftersynsrapport, der dokumenterer instrumentets driftsstatus, herunder eventuelle kommentarer, hvis serviceteknikeren oplever forhold, der bør tages stilling til. Dette kan omfatte behovet for reparation eller ændringer i driftsrutiner ved brug af udstyret. 

Ved konstatering af fejl på dit pladefyldesystem vil du blive forespurgt, om reparation ønskes.

Vi undersøger blandt andet:

  • Check af display og elektronik
  • Karrusel renses og smøres
  • UV-lampe kontrolleres og evt. udskiftes
  • Feeder renses, smøres og justeres
  • Stacker renses, smøres og justeres
  • Sikkerhedslåg kontrolleres
  • Sensorer renses og kontrolleres
  • Pumpe kontrolleres
  • Flaps og Gripper kontrolleres
  • Servicereminder nulstilles
  • Funktionsafprøvning

Når du tegner en eftersynsaftale med Holm & Halby, bliver dit udstyr registreret i vores servicesystem. Derefter behøver du ikke at tænke på mere. Det periodiske eftersyn vil blive koordineret af vores kundecenter og udført til den aftalte termin

Bestil servicetilbud
Du kan bestille servicetilbud i vores kundecenter på tlf. 4326 9400 eller bestille servicetilbud her.